Lillesøsters kæreste ringede til mig søndags. Træt og opgivende. Noget med at lillesøster bliver ved med at have kontakt med sin gamle kæreste på en dum måde... sådan noget gnideri, hvor de forventer ting af hinanden og bliver fornærmede, og det skærer i kærestens mave af jalouxi, og det kan jeg helt ærligt godt forstå.....

De havde været oppe at skændes. Søster og kæresten. Og han var vred og sur og skuffet og så ved han nogle gange ikke hvad han skal gøre. Ringer til mig, fordi han har brug for at høre, at jeg ved hun er vild med ham. Og for at høre, hvad jeg synes. Og fordi han stoler på, at lillesøster respekterer mig. Jeg er ikke helt vild med tilliden, men kan samtidig godt lide, at han gør hvad han kan.

Jeg er søsters søster, ligegyldigt hvad. Men jeg synes han har ret. At det er noget gnideri. Men jeg prøvede også at forklare ham, at lillesøster har utroligt svært ved at sige nej, til folk, der ønsker kærlighed af hende, og at hun på en eller anden måde har behov for at vide at folk stadig holder af hende... At hun nok ikke vil love ham noget, hun ikke kan holde.. fx, ikke at svare gamle kærestes sms'er... Men at han slet slet ikke behøver være bange for at ikke hun vil ham og deres lille nye familie. At hun elsker dem. Og derudover er jeg vild med ham, at hun slet ikke får lov til at slippe ham...

Og så ringer jeg til søster, og prøver at fortælle hende, at hun altid skælder sine kærester ud for formen de skændes på, men glemmer at holde fokus på selve sagen.... som faktisk nogle gange er hendes iværksætteri. Og ofte fordi hun er så attråværdig og flyvsk og bekræftelsessøgende, at det kan være lidt hårdt for en mand at være kæreste. Men jeg kan jo godt forstå hende.... At hun føler hun skylder gamle kæreste noget. De var sammen i 3 år. Han har en far, der er kræftssyg, og nu sidder han alene et eller andet sted og er bitter og hun vil gerne være der for ham.... Men nogle gange er det også hende, der starter kontakten. Som fx 'Kan du ikke engang hilse på min fødselsdag'... Og det er sgu noget kæresteagtigt fnideri at lege med ekskæresten. Derudover sagde jeg også til hende, at hun gør eksen mere ondt end godt ved at holde kontakten, selvom hun ønsker det modsatte.

Nå... men de er blevet rigtigt glade for hinanden igen. Hendes nye kæreste er så cool og dejlig. Evner at være large. Forstå det vigtige og lade det barnlige fnidder være og sætte lidt til side. Lillesøster kræver nogle gange urimelige ting af dem hun er tæt på - det ved jeg om nogen. Kaffekopper i luften, - 'Du er ikke min søster mere!' (Det glemmer jeg aldrig) og andet helt overdrevent hys. Men hun elsker også så man bliver helt væltet omkuld af hende. Jeg er så glad for den lille familie, og jeg vil så gerne at de kan finde ud af det. Og heldigvis har jeg aldrig være mere tryg end med ham her. Når søster råber, at jeg ikke ikke er hendes søster mere, ved jeg at hun råber ligeså desperat og fuld af afmagt 'Hold om mig, det er allermest vigtigt i hele verden, at du bliver her og er her lige nu'... Gad vide om jeg er ligedan. Og hvad er det for en mærkelig måde at vise sin inderste kærlighed på?

På en måde kan jeg gode forstå at J ikke kunne holde os hystader ud. Men i vores tilfælde var det nu ham, der var søster... ham, der var sagen, og ham der altid drejede fokus på mine reaktioner. Ekser, som jeg var umådeligt tolerent og imødekommende overfor. Men der var ting som... at han altid skulle i biffen med hende, dagen før han skulle ud at rejse... Nogle gange overnattede han hos hende. Den dur. De var venner... og ja ja, men nogle gange blev jeg sgu jaloux. Voldsomt.

Nå, fred være med det. Jeg finder mig ikke den slags mere... eller også er jeg blevet helt numb og meget mere ligeglad. Det ved jeg ikke. Det er i hvert fald umindelige tider siden jeg har følt behov for at råbe og i desperation vise min kærlighed.